Conscensia nyheder
Stabil vækst i 2024: Conscensia leverer i et afventende marked
15. maj 2025
I 2024 demonstrerede Conscensia endnu en gang at stabile relationer, dygtige specialister og en robust organisation er opskriften på vækst – selv i et marked præget af tilbageholdenhed.
Trods et generelt afventende marked blandt virksomheder øgede Conscensia sin omsætning med 15% til 132 mio. kr. Det viser, at virksomheder, der har valgt at samarbejde med Conscensia, oplever værdi og resultater – og derfor fortsætter og udvider deres engagement.
“Der er kommet nye kunder til, men ikke helt så mange, som vi godt kunne have tænkt os. Og langt hen ad vejen har vi været rigtig gode til at arbejde med eksisterende kunder,” siger adm. direktør Torsten Bielefeldt Schlägelberger. Netop evnen til at opbygge dedikerede IT teams og langsigtede relationer med kunderne er kernen i Conscensias model.
Vi finder de specialister, I mangler
Hos Conscensia arbejder vi ud fra én central præmis: Når en virksomhed står midt i en digital transformation, er det afgørende at have adgang til de rette kompetencer – og gerne hurtigt. Vi hjælper med at finde og etablere tech-specialist teams i Ukraine og Polen, som arbejder dedikeret for kunden og bliver en integreret del af deres organisation.
“Hvis nogen har en udfordring med en digital transformation, headhunter vi de IT specialister der skal bruges, på baggrund af dialog med kunden. Vi har den opfattelse, at de bedste folk sidder ikke på bænken, men sidder hos andre virksomheder,” forklarer Torsten Bielefeldt Schlägelberger.
Teams i Ukraine leverer – også i krisetid
Siden krigens begyndelse i Ukraine har Conscensia haft et særligt fokus på at beskytte både medarbejdere og leverancer. Det har krævet investeringer i sikkerhed, rapportering, juridisk støtte og hjælp til mobiliserede medarbejderes familier – men det har også givet resultater.
“Vores mål har under krigen været at sikre, at teamets præstationer fortsatte på et højt niveau, så kunderne ikke blev påvirket af krigen. Det er en vanskelig og tidskrævende opgave, og vi er stolte af at kunne sige, at det er lykkedes,” siger han.
I dag er mere end 180 af vores 250 medarbejdere baseret i Ukraine, og i løbet af de seneste måneder er 10 nye specialister blevet ansat – drevet af stigende behov hos eksisterende kunder.
Polen – en strategisk base for fremtidens vækst
Conscensias tilstedeværelse i Polen spiller en voksende rolle i virksomhedens udvikling. Det er herfra, en stor del af væksten i 2025 forventes at komme, og kontoret i Polen er en vigtig brik i at kunne levere skalerbare og stabile udviklingsteams til både nye og eksisterende kunder.
Klar til vækst i nye markeder
I 2025 ser vi fremad. Vi forventer vækst på både toplinje og bundlinje og har et særligt fokus på at styrke vores tilstedeværelse på nye markeder som Tyskland, Storbritannien og resten af Norden.
“Jeg tror, vi kommer til at hente fifty-fifty ny vækst fra nye og eksisterende kunder i 2025,” siger Torsten Bielefeldt Schlägelberger.
For virksomheder med stigende udviklingsbehov er budskabet klart: Conscensia er en nærværende og langsigtet samarbejdspartner, der leverer resultater gennem stærke, stabile og specialiserede teams i både Polen og Ukraine.
Du kan også læse en artikel om Conscensias vækst i ITWatch (kræver abonnement) https://itwatch.dk/ITNyt/Resultater/article18161273.ece