Close

En effektiv løsning på rekrutteringsudfordringer

Soft & Teknik, som arbejder med grønne teknologiløsninger inden for energisektoren, herunder Power-to-X (PtX), står midt i en spændende brydningstid. Selskabet er i fuld gang med opførelsen af Danmarks første PtX-anlæg, der forventes at gå i produktion i 2025. Markedet for energilagring, fra blandt andet vindmøller og solceller, vokser eksplosivt. Men som en virksomhed placeret i Frederikshavn kan det være udfordrende at finde de rette kvalificerede medarbejdere lokalt.

Derfor tog produktionschef Kim H. Jensen og hans team skridtet videre og indledte en dialog med Conscensia for at afsøge rekrutteringsmuligheder uden for Danmarks grænser. Kim forklarer:

“Jeg har været dybt involveret i vores ansættelser det seneste år. Det tager tid – meget tid. Derfor håber vi, at et muligt partnerskab med Conscensia kan frigive ressourcer og effektivisere processen.”

Kim Jensen fra Soft Teknik præsenterer TAP-rapporten i samarbejde med Conscensia.
Kim Jensen fra Soft Teknik fremhæver TAP-rapporten fra Conscensia.

En struktureret proces og en værdifuld rapport

I første omgang investerede Soft & Teknik halvanden time i et interview med Conscensia. Målet var at kortlægge virksomhedens behov og beskrive de profiler, der er nødvendige for fremtiden. Kim beskriver oplevelsen som både behagelig og værdifuld:

“En god, uformel og behagelig proces. Det gav også anledning til refleksioner, jeg kunne tage med hjem og bruge med det samme.”

Talent Acquisition Profiles (TAP) rapporten blev verificeret af teamet i softwareudviklingsafdelingen, og responsen var klar: “Spot on på langt de fleste profiler.”

Ærlighed og transparens som fundament

Kim lægger vægt på transparens i samarbejdet: “TAP-rapporten er meget ærlig, og det giver mig et indtryk af Conscensia som virksomhed. Ærlighed og oprigtighed er afgørende for et godt samarbejde, især når der opstår udfordringer.”

Rapporten fungerer i dag som dialogværktøj internt i Soft & Teknik og giver et faktuelt grundlag for at diskutere fremtidige kompetencebehov.

Økonomisk indsigt som en styrke

Som en ekstra dimension tilbyder Conscensia også økonomisk analyse af forskelle i lønniveauer og rammebetingelser mellem lokale og udenlandske medarbejdere. Dette gør det nemmere at forstå de økonomiske konsekvenser ved ansættelse:

“Jeg kan i høj grad anbefale TAP-rapporten. Som Vendelbo vil jeg endda sige, at den er så god, at jeg ville betale for den.”

Soft & Teknik står nu bedre rustet til at realisere deres vækstambitioner – ikke kun i Frederikshavn, men også på tværs af grænser, hvor grønne teknologiløsninger kan være med til at forme fremtiden.

Skal vi snakke digital udvikling af din forretning?

Portræt af Thomas Varan, Global Sales Director hos Conscensia

Kontakt Thomas idag

Ring på +45 3190 2803, udfyld formularen, eller book et 30-minutters online møde direkte i hans kalender her.

Mere fra Conscensia

Close
  • Nordvestvej 31
  • 9000 Aalborg, Danmark
  • CVR.: 26459400
Send os en e-mail

Kontakt os