Close

Vi åbnede Warsaw Hub i 2019 og er vokset støt over tid, efterhånden som kunderne fortsætter med at opbygge og skalere deres dedikerede udviklingsteams. Denne vækst er drevet af den polske talentmasse og langsigtet samarbejder, hvor udviklere bliver en integreret del af kundens organisation.

At nå op på 100 kolleger i Warszawa er et vigtigt skridt, da det afspejler, hvordan udviklingsteams vokser, når samarbejdet mellem teams og kunder fungerer i praksis. Når samarbejdet er stabilt og velintegreret, vokser teamene ofte sammen med produktet, fordi der er skabt tillid til teamet og dets kompetencer. I stedet for hyppige ændringer i teamsammensætningen er der i stedet fokus på kontinuitet, vidensopbygning samt tæt dialog og udvikling af kundens opgaver og prioriteter.

Udvidelse af kontoret i Warszawa

For at understøtte denne fortsatte vækst udvider Conscensia sine kontorlokaler i Warszawa med yderligere 250 m².

Formålet med udvidelsen er helt enkel. Flere kolleger kræver mere plads, men lige så vigtigt er det, at arbejdsmiljøet understøtter det daglige samarbejde og skaber inspirerende rammer for vores kolleger. Renoveringen er allerede i gang, og vi glæder os til at se det endelige resultat.

Et stærkt lokalt Tech Hub

Warszawa spiller en central rolle i Conscensias setup. Byen giver adgang til meget erfarne udviklere og et veletableret udviklingsmiljø, som gør det muligt at opbygge stabile og professionelle udviklingsteams til vores kunder.

Kombineret med dansk ejerskab og ledelse skaber dette et struktureret og pålideligt setup for virksomheder, der har brug for at skalere deres udviklingskapacitet.

Hvis du vil vide mere om vores Warszawa Hub, kan du læse mere her.

Skal vi snakke digital udvikling af din forretning?

transparent-box

Kontakt os idag

Ring på +45 8882 6262 eller udfyld formularen.

Mere fra Conscensia

Close
  • Nordvestvej 31
  • 9000 Aalborg, Danmark
  • CVR.: 26459400
Send os en e-mail

Kontakt os