Best Practice
8 fordele ved at have en lokal team lead i et distribueret SW udviklingssetup
24. juni 2025
Efterspørgslen efter IT-ressourcer i dele af Europa er en slagmark – for mange virksomheder jagter for få specialister. For mange virksomheder er det ekstremt svært at rekruttere de kompetencer, de har brug for i deres udviklingsafdeling. Derfor vælger mange at rekruttere nearshore udviklingsteams, hvor tilgængelighed, fleksibilitet og omkostninger er attraktive.
Når en virksomhed beslutter sig for dette, skal der tages højde for flere aspekter, f.eks:
- Hvor meget tid og engagement skal projektlederen afsætte til det eksterne team?
- Hvem påtager sig ansvaret for at sikre overensstemmelse mellem projektmål og den daglige udvikling?
- Hvordan skal udviklingsprocesserne og de daglige arbejdsgange se ud?
- Hvordan faciliterer vi effektiv videndeling og kommunikation mellem distribuerede teams?
Med 20 års erfaring inden for distribueret softwareudvikling arbejder Conscensias Customer Success Managers tæt sammen med vores kunder om optimering af teamet på mange niveauer. Den optimale tilgang er ofte formet af flere faktorer: kompleksiteten af den løsning, der skal udvikles, den valgte SDLC metode, teamets størrelse (nuværende og fremtidig), og om nearshore teamet har plads og potentiale til at få en team lead.
De fleste teams koordinerer med projektlederen gennem daglige stand-ups eller andre regelmæssige synkroniseringer, der fokuserer på operationelle fremdrift. Det, der muliggør høj performance og stabil levering i et distribueret setup, er en kombination af struktureret kommunikation og kontinuerlig tilpasning – forankret i kompetent ledelse på begge sider af samarbejdet.
Team lead – eller ej?
Det ideelle scenarie, når man starter et nearshore team, vil være at ansætte en team lead først, men det er ikke altid det, der faktisk sker. Derfor arbejder vi med forskellige nearshore teamstrukturer, som hver især er skræddersyet til den specifikke kundes behov og modenhed.
Når nearshore-teamet er etableret, rettes fokus naturligt mod at fastlægge driftsprocesser og ledelsesstrukturer, der sikrer en effektiv og velfungerende samarbejdsmodel.Conscensia støtter aktivt denne fase ved at facilitere onboarding til teamet og give vejledning til projektledere.
For mindre teams (1-3 udviklere) er det typisk projektlederen der håndterer både leveranceplaner og teamkoordinering. Men når teamet vokser til fire eller flere udviklere, anbefaler vi at udpege en Team Lead. Han/hun arbejder lokalt sammen med udviklingsteamet – og fungerer som teknisk sparring, mentor og teamkoordinator. Formålet med denne rolle er ikke at kopiere projektlederens ansvarsområder, men at styrke den daglige udførelse og den tekniske samhørighed på teamniveau. Det bidrager til en stabil, lokal ledelsesstruktur, der sikrer kontinuerlig fremdrift, fælles retning og teknisk kvalitet på tværs af teamet
En integreret ledelsesmodel
Vores distribuerede leveringsmodel er baseret på rollefordeling og fælles ansvar på tværs af tre vigtige ledelsesområder:
– Projektlederen (på kundesiden) bevarer det fulde ejerskab af produkt road map, leverancemålene og budget.
– Team Leaden er en integreret del af nearshore-teamet og har ansvar for den daglige lokale ledelse. Rollen omfatter at sikre en høj arbejdsmoral, opretholde udførelsesdisciplin, overholde kvalitetsstandarder samt omsætte projektets vision til konkret udviklingspraksis.
– Customer Success Manager (Conscensia) yder overordnet støtte på tværs af samarbejdet, overvåger den overordnede trivsel i samarbejdet, rådgiver om teamudvikling og styrer proaktivt optimering af teamets præstation og fastholdelsesfaktorer.
Denne trekantede ledelsesstruktur sikrer, at ansvarsområderne er klare, at risici deles, og at leveringen forbliver robust selv i komplekse, distribuerede miljøer.
8 fordele ved at have en lokal team lead
Team leaden fungerer som en betroet projektpartner for kundens projektleder og bidrager på tværs af flere vigtige områder:
- Koordinering af teamet: Sikrer forståelse af teamets opgavefordeling, fremskridt i opgaverne og hjælper med at justere arbejdsbyrden efter behov. Team leaden er også opmærksom på teamets moral og præstationer, påpeger problemer proaktivt og støtter teamets trivsel – samtidig med at han eller hun løbende holder projektlederen orienteret.
- Kommunikation: Fremmer en fælles forståelse af projektets mål og tekniske retning blandt alle udviklere.
- Rekruttering og team ændringer: Bidrager til rekruttering ved at deltage i interviews af kandidater og giver input om teknisk og kulturel match.
- Performance evaluering: Hjælper med at evaluere teammedlemmer ved at bidrage med feedback til projektlederen og Conscensias HR afdeling for at understøtte medarbejderudviklingssamtaler.
- Læring og udvikling: Anbefaler uddannelsesmuligheder, fremmer intern mentor ordning og hjælper med udviklingen af junior teammedlemmer.
- Motivation og engagement: Identificerer indre motivatorer i teamet og bidrager til at opretholde en sund samarbejdskultur. Igangsætter teambuilding aktiviteter for at styrke sammenholdet og tilliden.
- Begrænsning af risici og konflikter: Overvåger aktivt risici i forbindelse med levancer, behov eller teamdynamik. Fungerer som et tidligt heads-up for at løse udfordringer, inden det bliver et problem.
- Rapportering: Udarbejder opdateringer til projektlederen eller andre interessenter efter behov, der afdækker teamets fremskridt, risikofaktorer, teamets tilgængelighed og andre informationer.
Team Lead afsætter typisk ca. 20% af deres arbejdstid til dette koordineringsansvar. For at støtte Team Leads’ effektivitet driver Conscensia en Leadership Club – et peer-netværk, hvor team leads fra hele vores organisation udveksler forskellige praksisser om relevante emner.
Med 20 års erfaring i distribueret softwareudvikling hjælper Conscensia virksomheder med at etablere high performance nearshore IT teams. Vi hjælper vores kunder med at finde den rette balance mellem tilsyn og autonomi, struktur og fleksibilitet – og leverer ikke bare kapacitet, men langsigtet udviklingskapacitet.
Overvejer du nearshore som en del af din udviklingsstrategi?
Udfyld kontaktformularen herunder – og lad os starte dialogen og sikre, at dit team er klar til skalering og succes. .