Energi og Forsyning
Accelerér den grønne omstilling med de skarpeste IT-talenter
Energisektoren står midt i en afgørende transformation, hvor digitalisering, innovation, sikkerhed og bæredygtige løsninger er nøgleordene. Den grønne omstilling er en historisk transformation, der kræver massive investeringer og innovative løsninger. Samtidig åbner sektoren store muligheder for virksomheder, der kan udvikle og implementere intelligente teknologier.
Smart grid og intelligent styring
Med fokus på at optimere energiproduktion, distribution og forbrug bliver smarte netværk (smart grids) en afgørende faktor i den grønne omstilling. Intelligent styring af energistrømme kræver avancerede softwareløsninger, der kan håndtere realtidsdata og balancere belastning mellem forskellige energikilder. Her spiller nearshoring en vigtig rolle: Ved at trække på specialiserede IT-kompetencer kan I hurtigere udvikle algoritmer og platforme, der gør det nemmere at integrere sol- og vindenergi, reducere energitab og øge forsyningssikkerheden.
Dataanalyse og automatiseret kontrol
En stigende del af energisektoren er baseret på automatisering og kontinuerlig overvågning for at sikre høj driftssikkerhed og effektiv ressourceanvendelse. IoT-enheder, sensorer og målere genererer enorme mængder data, som skal analyseres og omsættes til konkrete handlinger i realtid. Med nearshoring kan I få adgang til specialister inden for Big Data, machine learning og DevOps, der kan hjælpe jer med at udvikle avancerede platforme til datahåndtering, prædiktiv vedligeholdelse og automatiseret kontrol af både produktions- og distributionsanlæg.
Bæredygtighed og energilagring
For at leve op til de globale CO₂-reduktionsmål og imødekomme krav om mere bæredygtig energiforsyning, er der behov for innovative løsninger inden for energilagring og -genanvendelse. Batteriteknologi, grøn brint og andre innovative teknologier rykker hastigt frem, og der stilles store krav til software, som kan styre og overvåge disse komplekse processer. Gennem nearshoring kan I hurtigt skalere jeres udviklingsteam med eksperter i softwarearkitektur og systemintegration, der sikrer, at nye teknologier integreres gnidningsfrit i eksisterende infrastruktur, og at bæredygtige projekter kommer hurtigt fra tegnebrættet til virkelighed.

“Med vores teams handler I hurtigt, så I bliver konkurrencedygtige i en sektor, hvor tempo og innovation er altafgørende.”
Torsten Bielefeldt Schlägelberger
CEO, Conscensia
Hvorfor nearshoring er et godt match til energisektoren
Energisektoren kræver innovation og hurtig implementering af teknologiske løsninger for at imødekomme stigende behov. Nearshoring er den ideelle løsning, da det giver jer adgang til fleksible og højt kvalificerede IT-specialister, der kan udvikle avancerede løsninger, optimere processer og reducere udviklingstiden.
Hos Conscensia forstår vi, at energibranchen arbejder under strenge krav til pålidelighed, skalerbarhed og sikkerhed. Vores nearshore-teams kan levere alt fra realtidsdataanalyse og automatiserede styringssystemer til software, der understøtter bæredygtighedsmål og reducerer energitab.
Med vores teams handler I hurtigt, så I bliver morgendagens vindere i en sektor, hvor tempo og innovation er altafgørende. Det er både nemmere og bedre end du tror.
Lyder det som noget, der er relevant for dig? Book en snak med Torsten om mulighederne for din virksomhed.

“Conscensia har en god forståelse for vores behov. Det sparer os tid og sikrer kontinuitet i udviklingen, hvilket giver os mulighed for at fokusere på innovation”
Vibeke Ågren, Head of Software Department
Kamstrup
Hvorfor Polen, Ukraine og Portugal?
Polen, Ukraine og Portugal er tre af Europas førende teknologihubs og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens energiteknologier:
Polen investerer massivt i grøn energi og digitale løsninger som en del af EU’s energiomstilling. Særligt i og omkring Warszawa er der opstået et stærkt økosystem for IT-outsourcing og startups, der fokuserer på alt fra udvikling af smarte netværk (smart grids) til avanceret dataanalyse og automatiserede styringssystemer
Ukraine har stærke kompetencer inden for softwareudvikling og energiinfrastruktur. Krigen med Rusland betyder at Ukraines energi infrastruktur er hårdt ramt, og det akutte behov for løsninger forventes at skabe en høj grad af innovation. Ukrainske specialister er kendt for deres tekniske dybde og problemløsende tilgang, hvilket gør dem til en ideel nearshoring-partner for virksomheder i energisektoren, der har brug for hurtig innovation og effektiv skalering.
Portugal er hurtigt ved at etablere sig som en fremtrædende hub for IT-udvikling og innovation i Europa – især inden for vedvarende energi såsom sol- og vindenergi. Ved at kombinere en høj teknisk standard med en passion for grøn omstilling tilbyder portugisiske nearshore-teams en værdifuld synergi mellem cutting-edge softwareudvikling og en solid forståelse for sektorens bæredygtighedsmål med et voksende økosystem af talentfulde IT-specialister.
Ved at samarbejde med Conscensia får I adgang til high-performance teams, der kan hjælpe jer med at drive innovation og opnå jeres mål hurtigere og mere effektivt.
Leverancer til energisektoren gennem stærke partnerskaber
Conscensia har omfattende erfaring med at levere IT-ressourcer og skræddersyede løsninger til energisektoren. Vi forstår de strenge krav til pålidelighed, sikkerhed og bæredygtighed, der præger branchen.
Med adgang til topkvalificerede tech specialister sikrer vi, at I kan møde morgendagens energibehov med hastighed, kvalitet og innovation.
Særlige krav i energisektoren
Forståelse af energireguleringer og markedsdynamik
Sektoren er styret af omfattende regulativer og ofte komplekse afregningsmodeller (eksempelvis balancemarkeder for el eller CO₂-kvoter). En nearshoringspartner bør ligeledes interessere sig for både nationale og EU-reguleringer, så de kan udvikle eller tilpasse software, der er i overensstemmelse med gældende lovgivning og markedsstrukturer.
Sikkerhed og compliance inden for kritisk infrastruktur
I energi- og forsyningssektoren kan nedetid og datalæk have alvorlige konsekvenser. Derfor bør partneren kunne dokumentere stærke sikkerhedsforanstaltninger og kendskab til relevante standarder (f.eks. ISO 27001). Dette gælder særligt, hvis der håndteres realtidsdata fra sensorer, drifts- og overvågningssystemer (SCADA) eller intelligente elnet (smart grids).
Ekspertise i SCADA- og styringssystemer
Styring og automatisering af energiproduktion og -distribution kræver en solid forståelse af SCADA-systemer og lignende platforme. Nearshoring partneren bør have erfaring med integration, fejlfinding og optimering af disse systemer, så driftsikkerheden opretholdes, og processer kan overvåges i realtid.
Avanceret dataanalyse og IoT-integration
Moderne energiforsyning er i stigende grad baseret på data fra et væld af sensorer, målere og IoT-enheder. En partner med adgang til kompetencer indenfor Big Data, AI og machine learning kan hjælpe med at analysere og omsætte store mængder af realtidsdata til konkrete optimeringer – fra at justere produktionskapacitet til at forudsige vedligeholdelsesbehov.
Fleksibel udviklings- og samarbejdsmodel
Energi- og forsyningsprojekter kan variere i omfang og kompleksitet, hvilket kræver fleksible leverancemodeller. Partneren skal kunne skalere teamstørrelsen efter behov og reagere hurtigt på ændrede lovkrav.
Testmiljøer og kvalitetssikring
Implementering af nye energi- og forsyningsløsninger forudsætter ofte omfattende test i simulerede eller kontrollerede miljøer. Din nearshoringspartner bør kunne hjælpe med implementering af realistiske testmiljøer, hvor både softwarefunktionalitet, datastrømme og systemintegrationer kan stresstestes og kvalitetssikres, før løsningerne rulles ud.
Dokumentation og langvarig support
Vedligeholdelse og opdatering af kritiske energisystemer kræver løbende support. En god nearshoringspartner stiller derfor klare procedurer for dokumentation til rådighed og tilbyder langsigtet support, så du ikke står alene ved opgradering, skalering eller fejlretning. Tydelig og tilgængelig dokumentation er en forudsætning for tryg drift og effektiv fejlretning.
Andre brancher, vi arbejder med
Skal vi snakke digital udvikling af din forretning?

Kontakt Thomas idag
Ring på +45 3190 2803, udfyld formularen, eller book et 30-minutters online møde direkte i hans kalender her.