Close
Gallery Image

Warszawa, Polen

Anvendte teknologier

NextJS, NodeJS, React

WhiteAway er en af Skandinaviens største online hvidevare webshop, der sælger varer til både privat- og erhvervskunder. Hvidevarebranchen er meget konkurrencepræget; der er små marginer på produkterne, hvilken kræver en høj salgsvolumen og lave indkøbspriser. Derudover stiger kundernes forventninger til e-commerce og service, så WhiteAway har konstant fokus på at optimere deres teknologi og services f.eks. via automatisering af manuelle processer. For at kunne levere stabile e-commerce platforme, løbende forbedringer og nye digitale initiativer, kræver det både stærke IT kompetencer og skalerbarhed i udviklingsorganisationen.

For WhiteAway har løsningen været et dedikeret udviklingsteam i Polen, der er blevet opbygget siden 2020 i tæt samarbejde med Conscensia. Med Anne-Mette Patscheider som Director of Tech Development har WhiteAway haft et klart mål med at have udviklingsteams i Polen: at sikre en robust og fleksibel udviklingskapacitet, uden at gå på kompromis med kvaliteten i udviklingsarbejdet, samarbejdet og forretningsforståelsen.

Opdag hvordan WhiteAway er lykkes med at få ekstra udviklingskraft i Polen, og endda et team med så gode IT kompetencer, at en medarbejder avancerede fra junior udvikler til Team Lead i løbet af 5 år.

Samarbejdet med et IT team i Polen gør en målbar forskel

Når en virksomhed beslutter at etablere et udenlandsk IT team, er det ifølge Anne-Mette Patscheider en ledelsesopgave at forklare organisationen, at det nye team er ligesindede med de danske udviklere. Der må ikke være et ”dem” og ”os.” Anne-Mette fortæller: ”Det er ledelsens ansvar at afdramatisere situationen og forklare at det udenlandske team ikke kommer til at overtage de danske udvikleres arbejde. Det er meget vigtigt, at de polske udviklere bliver integreret i udviklingsorganisationen, ellers vil samarbejdet ikke fungere.”

Det er lykkedes Anne-Mette at få det polske IT team tæt integreret i WhiteAways udviklingssetup. I praksis betyder det, at WhiteAway har blandede teams med både danske og polske udviklere, og derved har begge lokationer samme viden og deltager i de samme møder.

”Samarbejdet fungerer rigtig godt. Der er ingen kulturelle barriere, og vi er meget ens i vores mindset. Vores danske udviklere sætter stor pris på deres meget dygtige polske kolleger.”

Anne-Mette Patscheider
Director of Tech Development i WhiteAway

Anne-Mette Patscheider kan desuden anbefale at man opfordrer til en åben dialog, hvor de polske udvikleres gode ideer er velkomne. Hun har gode erfaringer med at uddelegere ansvar for projekter, så de får en forretningsforståelse af WhiteAway og behovene. Når teamet forstår forretningen, kan de nemt omsætte det til kode.

Sidste år forfremmede Anne-Mette én af sine udviklere i Polen; “Da vi fik en ledig Tech Lead stilling, var jeg ikke i tvivl om at Barbara skulle tilbydes denne lederstilling. Barbara er super god til at planlægge og eksekvere, og det har vi brug for.”

Barbara: Fem års udvikling og en stærk Team Lead

Barbara har været en del af WhiteAways polske udviklingsteam siden 2021, og hendes rejse illustrerer en af de centrale gevinster ved en dedikeret teammodel: kontinuitet og udvikling over tid.

I løbet af de seneste fem år har Barbara bidraget med både teknisk ekspertise, en solid domæneforståelse og en voksende rolle i samarbejdet på tværs af Polen og Danmark. Barbaras udvikling kan beskrives gennem tre tydelige spor:

Større teknisk ansvar
Over tid har Barbara taget mere ejerskab for opgaver og leverancer, hvilket har styrket teamets fremdrift og kvalitet. Når ansvaret bliver i teamet, bliver der skabt bedre flow – og færre afhængigheder.

Brobygning og samarbejde
Som en del af et distribueret setup er evnen til at samarbejde på tværs afgørende. Barbara har med sin erfaring været med til at sikre sammenhæng mellem behov og løsninger – og bidraget til et stærkt samarbejde mellem teamets medlemmer i Polen og Danmark.

Vidensdeling og teamudvikling
Med flere års erfaring i både WhiteAways og deres e-commerce platforms teknologi, har Barbara været med til at løfte teamet gennem sparring, onboarding af nye kolleger og fokus på gode standarder i hverdagen.

Anne-Mette fortæller desuden; “Barbara har gode menneskelige kompetencer, er ekstremt teknisk dygtig og er interesseret i vores forretning. Og jeg tror faktisk at hun ser sig mere som ansat ved WhiteAway, end ved Conscensia. Hun er ikke bare en ekstern konsulent, hun er dybt integreret i WhiteAway.”

Barbara sætter også stor pris på at arbejde for WhiteAway, og sin udvikling i løbet af de sidste 5 år.

”Jeg nyder virkelig at arbejde for WhiteAway. Jeg får mulighed for at arbejde med microservices arkitektur, udvikling i TypeScript, anvendelse af cloud løsninger som AWS, infrastruktur som kode med færdigbyggede moduler osv. Derudover er teamet ivrige efter at tage nye og bedre frameworks, teknologier og værktøjer i brug, hvilket forbedrer vores stack og faglige udvikling.”

Barbara Ozarowska
Team Lead i WhiteAway

Samarbejdet med Conscensia

Samarbejdet mellem WhiteAway og Conscensia har handlet om meget mere end rekruttering af dygtige softwareudviklere og et kontor til deres team. Det har været et partnerskab med fokus på at opbygge et team med de rette IT kompetencer til WhiteAway – og sparring til at få samarbejdet til at fungere i praksis.

Anne-Mette fortæller; “Relationen, samarbejdet og kemien med Conscensias Customer Succes Manager Sonja Strycharska i Polen er meget vigtig. Vi kan tale åbent og ærligt, og sige når noget ikke fungerer; og derefter få ændret de faktorer, der kan forbedres.”

For WhiteAway har det også stor værdi, at Conscensia har sociale aktiviteter samt et godt arbejdsmiljø og virksomhedskultur på kontoret i Warszawa, ligesom WhiteAway har i Danmark.

Anne-Mette har et godt råd til andre virksomheder, som ønsker at etablere et nyt nearshore team i udlandet. Der er ofte stor fokus på priser og profiler, men evnen til at få samarbejdet til at fungere i en travl hverdag er ekstremt vigtigt. Teamet skal have forretningsforståelse, og man skal respektere teamet med selvstændige individer, som kan tænke selv.

“Mange virksomheder begår den fejl, at de fortæller deres team, hvordan de skal løse opgaven. Vi har udviklere der kan tænke selv og tage beslutninger. Tillid til teamet er rigtig vigtigt.”

 

Anne-Mette Patscheider
Director of Tech Development i WhiteAway

Med et dedikeret team i Polen og et tæt samarbejde med Conscensia har WhiteAway skabt et setup, der kan understøtte både daglig drift og udvikling af deres e-commerce platform. Teamet er blevet en vigtig del af WhiteAways udviklingsafdeling, og med profiler som Barbara, bliver værdien større år for år med mere domæneviden, bedre samarbejde og højere kvalitet i leverancerne.

Close
  • Nordvestvej 31
  • 9000 Aalborg, Danmark
  • CVR.: 26459400
Send os en e-mail

Kontakt os