Welltec
Robotteknologi uden grænser: Welltec kombinerer softwareudvikling, talent og tillid
Lviv, Ukraine
Anvendte teknologier
.NET, C#
Welltec er en global dansk virksomhed, der udvikler og producerer avancerede robotter og specialiserede teknologiløsninger til energisektoren. Welltec har specialiseret sig i at udvikle teknologi til oliebrønde, således at olieproduktionsvirksomheder verden over bruger Welltec, når f.eks. en ventil i en oliebrønd skal repareres. En defekt borebrønd medfører store omkostninger, og derfor er en hurtig og effektiv indsats afgørende.
Welltec er verdenskendt for deres samlet setup med egenudviklet robot og erfaren field engineer, der får produktionen hurtigt og kontrolleret i gang igen. Samtidig driver Welltec udvikling inden for carbon capture: fra injektion af CO₂ i undergrunden til opsamling ved kraftværker. Med kunder på tværs af kontinenter er Welltec kendt for høj innovationskraft, dokumenterbar kvalitet og løsninger, der skaber målbar værdi.
Behov for understøttende software til robotter blev startskuddet til outsourcing
I takt med at Welltec begyndte at udvikle computerstyret robotter til olieindustrien, voksede deres software portefølje betragteligt. Welltec skulle bruge specieludviklede Windows programmer og webapplikationer til både styring og support programmer (såsom planlægningssoftware, simuleringssoftware, robot vedligeholdelsessoftware osv.), og derved havde de også brug for flere softwareudviklere i virksomheden.
I 2011 besluttede Welltec derfor, at outsourcing skulle være en del af virksomhedens IT-strategi. Tidligere erfaring med offshoring i Asien gjorde at Welltec ønskede en samarbejdspartner tættere på, både geografisk og kulturelt.
Kasper Juul Larsen, Software Development Manager i Welltec, fortæller:
“Det var svært at finde de rette udviklere i Danmark, og vi havde brug for en løsning, hvor vi hurtigt kunne skalere uden at gå på kompromis med kvaliteten.”
Professionelle og kompetente IT specialister
Med Conscensia som sourcing partner fik Welltec etableret et dedikeret nearshore IT team i Ukraine. Ifølge Kasper Juul, er teamet meget vigtig for deres udviklingsafdeling, og en integreret del af Welltec.
Kasper Juul Larsen ser udviklerne i Ukraine som sine kolleger, på lige fod med kollegerne i Danmark. “Det ukrainske team er fuldt integreret i vores organisation. De forstår vores forretningsbehov, kommer med idéer og input, og leverer arbejde af høj kvalitet – til tiden,” siger Kasper Juul Larsen.
”Det vigtigste er at det er utrolig kompetente IT-specialister vi har på teamet, og jeg oplever ingen forskel på niveauet mellem danske og ukrainske udviklere.”
Kasper Juul Larsen
Software Development Manager i Welltec
Ukrainsk IT team er kernen i Welltecs IT afdeling
Teamet i Ukraine har været med til at udvikle nye værktøjer og optimere eksisterende teknologier, som Welltec bringer ud til kunderne på det globale marked. Takket være den lave medarbejderomsætning og høje medarbejdertilfredshed kan teamet opretholde og videreføre en dyb forståelse af Welltecs produkter og services, hvilket styrker samarbejdet og vidensdelingen i Welltec.
Welltec er desuden begyndt at bruge AI i softwareudviklingen, som understøttende værktøj til at få produceret mere kode på kortere tid. Alle udviklere har derfor f.eks. adgang til Github Copilot. AI og agenter er noget Welltec vil fokusere på i fremtiden i forhold til at implementere forskellige AI modeller (f.eks. llm modeller) i deres software.
Effektivt samarbejde med højt udbytte fra nearshore team
Kommunikation og samarbejdet med teamet i Ukraine fungerer gnidningsfrit med daglig stand ups med sprint planlægning osv. Teamet er også med til at planlægge roadmaps, og bidrager med idéer der kan styrke Welltecs forretning og programmer.
Ifølge Kasper Juul Larsen er opskriften på succes, at involvere teamet i alle trin i processen. Forrige år blev der f.eks. udviklet nyt styringssoftware til robotterne, hvor UI delen blev udviklet af en dansk udvikler, og hele backenden blev udviklet af teamet i Ukraine. Kasper forklarer; ”Der er så mange varierende opgaver og de er med i hele processen. Jeg micromanager ikke hvilke tekniske løsninger de vælger, det er meget op til den enkelte. Vi har UI krav, men i forhold til den bagvedlæggende udvikling er der store frihedsgrader, som gør det spændende for den enkelte udvikler.”
Kasper Juul Larsen bruger ikke væsentlig mere tid på teamet, end hvis de havde siddet i Danmark. Kulturelt har det også været en styrke, at begge teams ser hinanden som kolleger og ikke som eksterne konsulenter. “Jeg bruger ikke ekstra tid på at lede vores ukrainske team, de kører selvstændigt og er fuldt på linje med vores mål og processer,” forklarer Kasper Juul Larsen.
Welltec var lidt bekymret, da Rusland invaderede Ukraine i 2022, men der har ikke været problemer med hverken teamet eller udviklingen. Kasper Juul Larsen fortæller at de ikke kan mærke ændring i performance og stabilitet, og alt bliver leveret indenfor deadlines.
Nearshoring er en god business case for Welltec
Kasper Juul Larsen fortæller at deres business case med at have et udviklingsteam i Ukraine er rigtig god for Welltec. Det er nemt at samarbejde med teamet, Conscensia har hurtig rekruttering, der er lav medarbejderomsætning i teamet og det er omkostningseffektivt for Welltec at have teamet i Ukraine.
Kasper Juul Larsen uddyber; “Jeg er allergladest for, at vi har fået så fagligt dygtige og selvkørende udviklere, som er blevet en naturlig del af Welltec.”
“De har samme mindset som os danskere, og stiller spørgsmål hvis der er uklarheder ved en opgave. De leverer virkelig høj kvalitet, og uden dem ville vi ikke kunne levere på samme niveau.“
Kasper Juul Larsen
Software Development Manager i Welltec
Tillid til erfaren nearshore partner
For Welltec er Conscensia den rette partner, fordi de udover at levere talent, også sørger for at teamet trives og fungerer som en integreret del af organisationen. Kasper Juul Larsen sætter også pris på deres Customer Success Manager hos Conscensia, som hjælper med både praktiske ting i hverdagen og fungerer som sparringspartner i forhold til teamet.
“De tre vigtigste ting ved samarbejdet med Conscensia er, at de rekrutterer de rette profiler, sikrer en god daglig drift med høj stabilitet og lav medarbejderomsætning, og at teamet leverer software af høj kvalitet,” afslutter Kasper Juul Larsen.