Conscensia har størstedelen af sine ansatte siddende i krigsramte Ukraine

1. july 2024

Læs Computerworld artiklen ”Dansk it-konsulenthus har størstedelen af sine ansatte siddende i krigsramte Ukraine: ”Vi er enormt stolte”.

Artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du ikke har abonnement til Computerworld, har vi opsummeret hovedpunkterne i nedenstående tekst. 

Conscensia, som har omkring 200 IT-konsulenter i Ukraine, har opnået stor succes på trods af den udfordrende situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Vi har specielt oplevet et imponerende mindset fra vores ukrainske IT-konsulenter i løbet af de sidste par år, hvor de har arbejdet under helt andre forhold.CEO i Conscensia, Torsten Bielefeldt Schlägelberger fortæller,

”Vi er enormt stolte over vores medarbejdere i Ukraine, der leverer helt vildt godt. Der er et drive i de mennesker her, som er stærkere end, hvad man ellers ville opleve. Af den simple årsag, at de er i den situation, som de er.”

På trods af krigens usikkerhed har vi opretholdt vores kontor og kundeteams i Ukraine, hvor vores ukrainske konsulenter arbejder på vores kontor Lviv, som er tæt på den polske grænse. Nogle af vores kunder vælger desuden at have deres teams med konsulenter fordelt i både Ukraine og Polen, hvorved de får det bedste fra begge leverance hubs. Vi oplever at nye kunder i en vis grad er tilbageholdende med at arbejde med konsulenter i Ukraine, selvom vores kolleger stadig leverer høj kvalitet softwareudvikling og dermed yder en vigtig støtte til landet. Torsten Bielefeldt Schlägelberger pointerer,

”Fordøren til vores del af verden er under pres. Og når der kommer penge ind i landet, gør det noget godt for den enkelte borger, og mange af deres penge bliver doneret videre til krigen, det er jo også deres bidrag.”

For at sikre vores drift har vi udarbejdet en omfattende kontinuitetsplan med nødforanstaltninger som Starlink-netværk og nødgeneratorer, der kan træde i kraft ved midlertidige afbrydelser.

Det er vigtigt for os at være grundigt forberedt på mulige fremtidige udfordringer, således vi kan opretholde en normal drift på vores udviklingscenter i Ukraine.

For at få en mere nøjagtig forståelse af situationen i Ukraine, følger vi naturligvis lokale nyheder og samarbejder tæt med vores ukrainske ledelsesteam. Torsten Bielefeldt Schlägelberger fortæller,

”Når du bare følger med i danske eller store internationale nyheder, er der nok en tendens til at tro, at når der falder en bombe, så rammer det hele landet. Jeg tror, at der er en forkert perception af, hvad der egentligt sker i Ukraine.”

Torsten Bielefeldt Schlägelberger planlægger selv at rejse til Ukraine i september for at mødes med de ukrainske medarbejdere og få et førstehåndsindtryk af situationen. Selvom danske kunder af åbenlyse årsager ikke kan anbefales at rejse til Ukraine, er der mulighed for at mødes med ledelsen i Conscensias afdeling i Warszawa, Polen.

Samlet set er vi lykkes med at opretholde og endda styrke vores forretning i et krigsramt område, hvor vores kolleger i Ukraine har udvist en bemærkelsesværdig evne til tilpasning og modstandskraft, samtidig med at vi yder en vigtig støtte til vores ukrainske medarbejdere og det bredere samfund.

Vil du høre mere om nearshoring? Klik her for at booke et 45 min online møde med mig,  eller udfyld formularen så kontakter jeg dig.