Saxo
Case: Vores ukrainske udviklingsteam har stor andel i Saxos digitale succes
Saxo er Danmarks førende online boghandel og har i takt med den digitale transformation sikret en konstant videreudvikling af deres platform, for dermed at kunne skabe nye services og indtjeningsmuligheder. I dag tilbyder Saxos platform udover salg af fysiske bøger også medlemskaber, hvor brugerne kan streame e- og lydbøger, høre podcasts og købe bøger til medlemspriser. Saxo har så stor succes med deres digitale services, at de også er en af de førende indenfor bogstreamingtjenester i Danmark.
Saxos digitale udvikling er løbende blevet realiseret gennem et tæt samarbejde mellem Saxos udviklingsafdeling i København og deres nearshore udviklingsteam i Lviv i Ukraine, som blev etableret i 2014.
Hør Digital Direktør hos Saxo, Rasmus Burkal, fortælle om Saxos resultater og hvordan de har haft succes med at have én sammenkoblet udviklingsafdeling i København og Lviv, i samarbejde med sourcingpartneren Conscensia.
Udvikling af nye digitale services
Saxo har altid haft fokus på at udvikle sig i takt med læserne og deres læsevaner. Særligt de sidste 10 år har bogmarkedet forandret sig betydeligt, bl.a. fordi de digitale bogformater i form af e- og lydbøger har oplevet en markant stigende popularitet – ikke mindst pga. bogstreamingtjenester. Rasmus forklarer; ”Saxo vil være med på brugerrejsen og hjælpe vores brugere med alle former for læsning af bøger, om det er fysiske bøger, e-bøger eller lydbøger. Saxos forretningsmodel inkluderer derfor også forskellige typer af medlemskaber, der tager højde for den enkeltes læsepræferencer, både hvad angår format og streamingforbrug.”
At skabe nye forretningsben hos Saxo har været en rigtig god investering. Rasmus fortsætter; ”Saxo har siden 2018 udviklet sig fra at være danskernes foretrukne online boghandel til også at blive en af landets største bog- og lydstreamingtjenester.” Denne imponerende digitale transformation understreger Saxos evne til at tilpasse sig markedets skiftende behov og teknologiske fremskridt, senest med tilføjelsen af podcasts. Med denne udvidelse af platforme har Saxo ikke blot fastholdt deres eksisterende kundebase, men også tiltrukket nye brugere, der bl.a. søger fleksible og digitale løsninger til deres læsevaner.
Hurtig skalering og lavere omkostningsniveau
Hvordan har Saxo formået at skalere deres udviklingsafdeling, således deres platform kunne tilbyde nye services? Saxo etablerer i 2014 et udviklingsteam i Ukraine hos sourcingpartneren Conscensia, hvor de får mulighed for at skalere kraftigt indenfor en meget kort periode. I løbet af årene har Saxo skaleret yderligere i deres udviklingsafdeling i både København og Lviv. Det er dog nemmere at rekruttere i Ukraine, og hos Saxo har de også været gode til at holde på de ukrainske udviklere. Rasmus Burkal fortæller; ”Når Saxo rekrutterer udviklere i Ukraine, bliver kandidaterne vurderet på flere parametre, såsom IT-kompetencer, evner indenfor kommunikation, samarbejde og engelsk. Omkostningsprisen er naturligvis lavere i Ukraine sammenlignet med tilsvarende IT-profiler i Danmark.”
Én fælles udviklingsafdeling på 2 lokationer
Hos Saxo er alle roller og processer i udviklingsafdelingen defineret og dokumenteret, hvilket er nødvendigt, når kollegerne ikke sidder i samme lokale. Rasmus Burkal fortæller; ”Vi driver kravene og retningen af Saxo fra København mht. product ownership, arkitektur, UI/UX-design og datateam. Eksekveringen bliver udført af vores dygtige softwareudviklere i Ukraine, lige fra udviklingen af e-commerce websitet både backend og frontend, streaming-backend, app-udvikling i Android og iOS samt QA.”
”Det er 100% full stack-udvikling vi har i Ukraine, og teamet er utrolig vigtigt for Saxo. Vi skelner generelt ikke mellem vores interne og eksterne udviklere. De anses og arbejder ud fra et princip om, at de er en del af Saxo, og vores ukrainske team har helt sikkert en stor andel i Saxos digitale succes.”
Rasmus Burkal fortæller, at teamet i Ukraine har en god forståelse for Saxos forretningsbehov og fælles mål. Hos Saxo har man et fladt hierarki, og Rasmus prioriterer at bruge tid på at sikre en god arbejdskultur, hvor alle arbejder mod samme mål. Rasmus forklarer: ”Hos Saxo dyrker vi transparens, alle ved f.eks. hvordan forretningen kører, hvor mange nye kunder vi får ind, og deler vores KPI’er med teamet hver måned. Vi informerer teamet i Ukraine på lige vilkår med vores in-house udviklere, lige fra strategiske beslutninger til rapportering af KPI’er hver måned. Alle vores udviklere har helt samme indsigt i forretningen.”
Saxo har derved evnet at skabe en arbejdskultur hvor der ikke er forskel på interne og eksterne udviklere – de er alle Saxo-medarbejdere, og står sammen om at løse både små og store udfordringer.
Exceptionelt output fra ukrainske udviklere
Saxo har nu mere end 10 års erfaring med at drive deres udviklingsteam i Ukraine, og teamet har fået en afgørende betydning for Saxo. Rasmus fortæller om teamet: ”Udviklerne er meget proaktive og kommer med input til udvikling i både lille og stor kontekst. Jeg er imponeret over deres kompetencer og evne til at involvere sig på trods af distancen. Vi får exceptionelt godt output fra vores ukrainske udviklere. Vi har siden, krigen brød ud i Ukraine, haft fokus på den påvirkning, det potentielt kunne have på vores kollegaer i Lviv, men det har utroligt nok på ingen måde haft en indvirkning på vores digitale udvikling eller roadmap. Vi forsøger at tilbyde den nødvendige fleksibilitet og tilpasse os den virkelighed, de står i, som givetvis er meget forskellig fra vores i København.”
Rasmus Burkal fra SAXO deler deres erfaringer med at samarbejde med ukrainske IT-specialister og understreger vigtigheden af støtte og fleksibilitet under krigstider.
Sourcing partner er vigtig for Saxo
Saxo valgte at opbygge deres udviklingsteam hos en dansk sourcingpartner, i stedet for at bruge freelancere eller en udenlandsk sourcingpartner. Rasmus begrunder fordelene ved en dansk leverandør; ”Vores danske sourcingpartner er vores bro til vores remote-kontor i Ukraine. Conscensia ønsker at gøre det nemt for os ved at levere en masse praktiske ting, og deres indsigt i arbejdsmarkedsforhold, juridiske forhold, rekruttering, kontorfaciliteter og ikke mindst fokus på trivsel har stor værdi for os. Vi har fået et velfungerende og virkelig dygtigt team, som er opbygget på Saxo-værdier og tilgang. Conscensia og Saxo har en god fælles tilgang til rekruttering, onboarding og fokus på løbende udvikling af teamet. Det er en fordel at have en dansk sourcingpartner, som jeg kan sparre med på forskellige områder. Derudover er vores ukrainske delivery manager også en stor hjælp med både små og større ting, der skal håndteres. Conscensias repræsentation i begge lande gør ledelsen af teamet og livet nemmere for mig.”
Vil du høre mere om nearshoring? Klik her for at booke et 45 min online møde med mig, eller udfyld formularen så kontakter jeg dig.
Anvendte teknologier
.NET
Frontend
iOS / Android
QA
Backend
Om Saxo
Saxo er Danmarks første og største internetboghandel og en af landets største lyd- og bogstreamingtjenester med lyd- og e-bøger samt podcasts. Deres digitale hylder bugner af bøger på mange forskellige sprog, og de har flere millioner titler i alle genrer og formater. Fortællingen om Saxo startede tilbage i 1961, hvor en boghandel åbnede dørene på Østerbro i København. Saxo har forbundet læsere og bøger igennem årtier, og gør det stadig i dag, både via boghandlen og online.