Er IT-budgettet klar til 2025? Markante prisstigninger presser danske virksomheder til handling
6. november 2024
Danske virksomheder står overfor en ny bølge af prisstigninger på IT-fronten, og presset på budgetterne bliver kun større i de kommende år. Fra softwarelicenser til cloud-løsninger og cybersikkerhed ser danske CIO’er ind i en tid, hvor IT-afdelingens udgifter udgør en stigende andel af virksomhedens samlede omkostninger. Med fremtidige geopolitiske forandringer, som den nylige amerikanske valgsejr til Donald Trump, er virksomheder nødsaget til at se efter nye, omkostningseffektive løsninger.
Prisjusteringer hos giganterne: Microsoft og Google viser vejen
Et tydeligt eksempel er Microsoft, der i 2023 annoncerede prisstigninger på op til 11% på deres cloud- og softwaretjenester for en række europæiske markeder, herunder Danmark. Forklaringerne på prisstigningerne blev udtrykt som en måde at justere priserne for at afspejle dollarkursen og sikre global konsistens.
Google har ligeledes hævet prisen på sine tjenester, og senest blev YouTube Premium-abonnementer sat op med hele 44% i Danmark.
Begge eksempler indikerer, at virksomheder ikke længere kan forvente stabilitet i deres IT-omkostninger og må være parate til at håndtere løbende prisjusteringer fra de store aktører på markedet.
Stigende dollar og nyvalgt præsident i USA skaber yderligere usikkerhed
Med Trumps tilbagekomst til det Hvide Hus har de finansielle markeder allerede reageret: Futures-markedet har peget på en stigning i dollaren, og økonomer forventer, at prisen på amerikanske varer og tjenester – som Danmark i høj grad importerer – vil stige. Det vil gøre amerikanske IT-tjenester, som mange danske virksomheder benytter, endnu dyrere, hvilket kan lægge yderligere pres på IT-budgetterne. Samtidig er der spekulationer om nye tariffer på varer fra EU og Kina, og gengældelser kan skabe en endnu mere presset økonomi for de danske virksomheder, der er afhængige af amerikanske teknologiprodukter.
Inflationen: En joker i ligningen
Inflationens fremtidige udvikling spiller også en afgørende rolle. IMF og andre økonomiske institutioner peger på, at den globale inflation kan fortsætte med at stige på grund af vedvarende supply chain-problemer, stigende lønomkostninger i store økonomier og ikke mindst – forventninger til toldtariffer. Dette pres vil formentlig afspejles i teknologipriserne.
Med andre ord er det sandsynligt, at prisstigninger på IT-tjenester vil fortsætte over de næste år, hvilket gør det essentielt for danske virksomheder at revidere deres budgetstrategi.
Nearshoring som en løsning på det stigende pres
Flere danske virksomheder har allerede set mod lavere omkostningslande, såsom Polen, Portugal og Ukraine, hvor IT-kompetencerne er stærke og lønningerne lavere. Ved at placere en del af deres udviklings- og IT-opgaver i disse lande kan virksomheder ikke alene reducere deres gennemsnitlige omkostninger, men også sikre sig større fleksibilitet i fremtidige budgetter.
Denne tilgang skaber en geografisk spredning i omkostningerne, hvilket gør virksomhederne mere robuste over for udsving og stigninger på hjemmemarkedet.
En opfordring til rettidig omhu
For IT-direktører er det nu tid til at handle og tænke langsigtet på tværs af deres geografiske omkostningsstruktur. 2025 står for døren, og med de nuværende tendenser på markedet er det mere relevant end nogensinde at forberede sig på, hvordan IT-udgifterne kan styres mere effektivt.
De fleste CIO’er vil formentlig derfor blive bedt om at skulle genbesøge budgetforudsætninger for 2025, og fremkomme med forslag til besparelser.
Nearshoring og fleksibel allokering af IT-ressourcer kan være vejen frem for at sikre, at danske virksomheder er bedre rustet i en økonomisk udfordrende fremtid.
Vil du høre mere om nearshoring?
Conscensia tilbyder gratis rådgivning om, hvordan jeres fremtidige nearshore setup kan struktureres optimalt. Vi kan hjælpe med at identificere de rette kompetencer på nearshore markederne og beregne besparelser, så jeres IT-budget for 2025 tilpasses de nuværende forhold, behov og muligheder.
Klik her for at booke et 45 min online møde med mig, eller udfyld formularen så kontakter jeg dig.
Andre nyheder
IT og forsvar event 4 og 7 oktober
oktober 11, 2024
E-bog: Fremtidens forsvar
september 2, 2024