Delivery og team management
Vi hjælper dig med at skabe et effektivt og fast sammentømret team
Remote management, team management og velfungerende samarbejdsprocesser er vigtig for at sikre succes med distribuerede teams.
Når du starter et udviklingsteam op hos Conscensia får du altid tilknyttet en fast Delivery Manager, der rådgiver og hjælper med team management, udviklings- og samarbejdsprocesser, KPI opfølgning, optimal sammensætning af team m.m. således at teamet er effektivt og værdiskabende.
Vi sikrer et godt samarbejde
REMOTE MANAGEMENT
Vi rådgiver om remote team management, så samarbejdet med dit nearshore udviklingsteam bliver så vellykket som muligt. Målet er, at teamet føler, de er en del af virksomhedens in-house udviklingsteam og den virksomhed de arbejder for.
SAMARBEJDSPROCESSEN
For at sikre et succesfuldt samarbejde med teamet bliver der etableret en fast cyklus for samarbejdet. Den kan typisk bestå af daglig opfølgning på team-status, månedlige opfølgningsmøder, kvartalsvise KPI-opfølgninger, halvårlige styregruppemøder og årlige performance samtaler.
KPI-OPFØLGNING
For hvert team er der en række standard KPI’er, som der rapporteres til dig på. Herudover kan du have egne KPI’er eller ønsker til nye KPI’er, som skal indgå i opfølgning på teamet. Afrapporteringen sker løbende som en del af samarbejdsprocessen.
DELIVERY MANAGEMENT
Du får altid en Delivery Manager tilknyttet teamet. Delivery Manageren bidrager til hele igangsætningen af samarbejdet, team-sammensætning, etablering af processer, rådgivning om remote management og planlægning af samarbejdsprocessen med dig.
”Vi har en rigtig god dialog med vores Delivery Manager i Ukraine. Hun er en god ambassadør for os dernede og fornemmer eventuelle udfordringer, som er svært for os at opfange ved ét dagligt Teams-møde.”
Rasmus Burkal, CDO/CTO hos Saxo
Remote team management
Målet med remote team management er at få dit distribuerede team til at blive en del af din virksomhed og in-house team.
Mennesker der arbejder godt sammen, deler information og udnytter alle kompetencer på tværs af teams er ganske enkelt mere effektive og værdiskabende. For at skabe et integreret team og et velfungerende samarbejde anbefaler vi:
- Brug SCRUM som metode
- Kommuniker klart og tydeligt
- Byg ét team på tværs af lokationer