Unik System Design

Case: Partnerskab med fælles vækst

Den markedsledende softwarevirksomhed Unik System Design og Conscensia har startet et succesfuldt partnerskab med at etablere et nearshore softwareudviklingsteam i Polen, som hjælper Unik System Design med at drive produktudvikling og kvalitet til nye højder. I denne case fortæller vi lidt om vores nye spændende samarbejde med Unik System Design.

Unik System Design er en dansk virksomhed, der har digitaliseret manuelt arbejde indenfor ejendomsadministration og advokatkontorer, hvor de har udviklet banebrydende B2B ERP systemer til begge kundesegmenter. Produkterne er baseret på 35 års erfaring, hvor Unik System Design kombinerer deres store viden om kundernes arbejdsdag og processer med deres IT kompetencer.

I slutningen af 2021 besluttede Unik System Design at skalere deres udviklingsteam indenfor en kort tidsramme for at opnå deres mål. Det danske jobmarked kunne dog ikke levere de ønskede kompetencer, hvorefter et nearshore udviklingsteam blev den bedste løsning for Unik System Design. Efter en screeningsproces af potentielle leverandører blev beslutningen truffet baseret på 3 kriterier, som Conscensia i høj grad besad:

  • Professionel og troværdig salgsproces
  • Fælles virksomhedsværdier
  • Attraktive lokationer

Tonni Rasmussen, Product Director hos Unik System Design forklarer: “Vi besøgte både Warszawa i Polen og Lviv i Ukraine, og vi var meget imponerede over de mennesker vi mødte på begge lokationer. Grunden til at vi valgte at etablere et udviklingsteam i Warszawa var primært for at simplificere vores outsourcing rejse ved at blive indenfor EU.”

Overvinder nye udfordringer sammen

Conscensia har en rekrutterings- og integrationsproces, som blev integreret med projektet. Naturligvis blev processerne justeret en anelse for at tilpasse sig Unik System Designs processer, struktur, kultur og værdier. Resultatet bliver som ønsket – de nye polske IT specialister er højt kvalificeret og har gode kommunikations- og samarbejdskompetencer, hvilket har betydet at de hurtigt og effektivt er blevet en vigtig del af det danske/polske udviklingsteam.

Tonni Rasmussen, Product Director hos Unik System Design fortæller: “Jeg har arbejdet med andre sourcing virksomheder tidligere, og jeg må indrømme at jeg er meget imponeret over Conscensia som sourcing partner. De har rekrutteret højt kvalificerede softwareudviklere meget hurtigt, onboarding processen var professionel og effektiv, og teamet leverede resultater fra første dag.”

Projektet er omfangsrigt med dedikerede teams, der udvikler en ny SaaS platform til fremtidige produkter. De nye produkter leveres med en “hybrid cloud” model ved hjælp af Azure stack HCI. Den nye produktpakke indeholder alt fra ejendomsadministration, facilitetsstyring, huslejeopkrævning, et komplet økonomisystem, opgavestyring og serviceportaler for lejere.

Selvom udviklerne arbejder fra forskellige lokationer er alle team medlemmer tæt integreret. For at optimere vidensdeling har Unik System Design bygget Builds på tværs af teams og lokationer, således at alle kan nørde med tests, opsætte nye mål og introducere nye arbejdsgange. Den sociale kapital er også meget vigtig for Unik. Derfor besøger udviklerne hinanden i Polen og Danmark, samt der bliver arrangeret teambuilding events i Polen.

Tonni Rasmussen fortæller, “Når jeg har besøgt mit udviklingsteam i Warszawa, kommer jeg altid tilbage til Danmark med fuld tillid til mine kolleger i Polen. Vi har en åben og ærlig dialog, og de er meget dygtige og dedikerede til vores projekt, hvilket alt sammen bidrager til et succesfuldt samarbejde. Det var helt sikkert den rigtige beslutning for Unik at opstarte et udviklingsteam ved Conscensia i Warszawa.”

Conscensia er stolt af at være en del af vores kundes fantastiske vækst, og vi ser samtidig frem til at løse nye udfordringer sammen.

Anvendte teknologier

.NET
QA

Om Unik System Design

Unik System Design udvikler og drifter innovative software løsninger til virksomheder indenfor ejendomsadministration og advokatkontorer. Softwareløsningerne digitaliserer manuelt arbejde og automatiserer processer, så arbejdsgangene bliver mere effektive. Unik System Design er en markedsledende spiller med mere end 35 års erfaring og 230 engagerede medarbejdere. De har kontorer i Aalborg, Vejle og København.

Vil du høre mere om nearshoring? Klik her for at booke et 45 min online møde med mig,  eller udfyld formularen så kontakter jeg dig.