Skal du vælge en dansk eller udenlandsk outsourcing-partner?

3. februar 2017

Lad os slå det fast med det samme. Dette blogindlæg er ikke politisk. Vi har ikke meldt os ind i noget politisk parti, lige som vi heller ikke taler hverken for eller imod nationalistisk eller protektionistisk erhvervspolitik. Derimod vil vi se på valget af dansk contra udenlandsk outsourcing-partner ud fra en vinkel om social ansvarlighed – det, som vi kalder responsible sourcing.

Sourcing-ydelser kan købes over hele verden. Det er især en velegnet forretningsmodel inden for it-udvikling, hvor produktet er digitalt. Afstande betyder intet, forskelle i tidszoner kan ofte være en direkte fordel. Udviklingssprog og -processer er et langt stykke af vejen så standardiserede, at der kan være længere mental afstand mellem udviklere på forskellige platforme, end mellem udviklere af forskellig nationalitet (og modsat).

Pas på de hurtige flueben

Netop fordi vi synes så ens og let sammenlignelige på en række parametre, er det vores påstand, at der kan være risiko for, at man som køber af it-sourcing-ydelser ret hurtigt får sat flueben ved sine valgkriterier. Måske så hurtigt, at man overser et efter vores mening afgørende valgkriterie: Får man undersøgt sin kommende samarbejdspartner til bunds, så man kan være sikker på, at partneren lever op til det niveau af social ansvarlighed, man selv ønsker at stå inde for og lægge navn til som virksomhed?

Social ansvarlighed bestemmes af normer

Social ansvarlighed behøver ikke kun handle om de – i de fleste danskeres øjne – grelle og synlige eksempler med børnearbejdere i produktionen, eller it-udviklere der arbejder under elendige arbejdsvilkår i sweat-shops. Social ansvarlighed handler også om normer i forhold til compliance – normer som kulturelt opfattes meget forskelligt nationer imellem.
Kunne du forestille dig at hjælpe din egen sag lidt på vej hos en forretningspartner ved at lægge penge under bordet? Det er en tanke, der ligger de fleste danskere fjernt, men det er en norm i andre lande i verden. Er det i orden at stjæle – undskyld, genbruge! – IP-rettigheder, der ikke er dine egne? Ikke i Danmark, men andre steder synes man faktisk ikke, at den form for ’genbrug’ er noget problem. Mange outsourcer for at spare lønkroner, men hvor billigt ønsker man at købe? I Danmark er vores holdning til mindsteløn nærmest et kollektivt, moralsk anliggende – andre steder er løn et individuelt anliggende, der bestemmes benhårdt af udbud og efterspørgsel.
Vi siger ikke, at udenlandske sourcing-firmaer er samvittighedsløse røvere, der snyder og bedrager. Vi siger, at normerne for god CSR og normerne for at være compliant varierer nationaliteter imellem. Og at vi derfor skal være opmærksomme på, at vi som danskere kan have en blind plet, når vi indkøber sourcing-ydelser.

Stil krav til compliance og social ansvarlighed

Ved indkøb af sourcing-ydelser hos en dansk partner er der derfor alt andet lige større sandsynlighed for, at parterne er enige om, hvad der er normerne for god outsourcing. Hvilke krav til compliance, man skal leve op til. Ved indkøb af sourcing-ydelser hos en udenlandsk partner skal vi skærpe vores opmærksomhed på, at vi kan have den her blinde plet. Stil specifikke krav til compliance, både til din partner og til dennes eventuelle underleverandører og samarbejdspartnere, og før kontrol med dine krav.
Eksemplerne ovenfor er blot nogle af de faktorer, som støtter op om en tendens til, at der er et generelt forbehold over for sourcing. Som branche bør vi derfor arbejde aktivt for at sikre, at der er kontrol med tingene, at vi tænker CSR og ansvarlighed i alt, hvad vi gør – uanset om sourcing købes inden for eller uden for landets grænser. Os bekendt er der pt. ikke noget, der begrunder, at der er et problem i den danske outsourcingbranche – men der dukker af og til historier op, som viser, at en række af ovenstående problemstillinger findes. Det skal vi være opmærksomme på, at vi ikke bevidst som ubevidst er med til at skabe grobund for.