Conscensia vækster hurtigt i Warszawa
24. marts 2022
Tre nye medlemmer i vores internationale team
Større efterspørgsel fra markedet betyder flere arbejdsopgaver til os. Flere opgaver kræver flere hænder, og vi er derfor glade for at kunne byde tre nye kolleger velkommen til vores udviklingscenter i Polen. De bliver en del af vores Warszawa Hub, der sikrer, at vi følger med efterspørgslen samtidig med, at teamet holder etablerede kunder tilfredse. Vores Warszawa Hub er allerede vokset til et team på 45 konsulenter, hvilket er en tendens, der fortsætter.
Nye rekrutteringskonsulenter
Vores polske udviklingscenter i Warszawa er i vækst, og derfor styrker vi HR-afdelingen med 2 erfarne rekrutteringskonsulenter; Agata Zach og Agata Skowyrska. Deres primære opgave er at rekruttere talentfulde udviklere med de kompetencer vores kunder efterspørger, til enten et eksisterende udviklingsteam eller til et nyopstartet team.
Agata Zach (tv.) udtaler følgende om sin opstart i Conscensia:
”Antallet af udviklere i Conscensia vokser hurtigt i Warszawa – jeg havde ikke forventet, at det ville ske så hurtigt, men det er en stor motivationsfaktor til at arbejde videre og vokse yderligere.”
Fra udvikler til Delivery Manager
Konrad Miskwiecz er netop tiltrådt som delivery manager, hvor han skal sikre at samarbejdet mellem vores kunder og deres udviklingsteam kører på skinner. Konrad er tilknyttet som delivery manager for polske udviklingsteams, hvor han varetager opgaver som rådgivning og hjælp til bl.a. team management, udviklings- og samarbejdsprocesser, KPI opfølgning og sammensætning af et optimalt team.
Konrad Miskwiecz er ikke et nyt ansigt på kontoret i Warszawa, da han tidligere har arbejdet på et af vores udviklingsteams i Polen. Konrad fortæller:
”Der er noget ved Conscensia, der fik mig til at komme tilbage. Jeg nød virkelig at arbejde med mit team, og den overordnede atmosfære i virksomheden var fantastisk. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Conscensias europæiske kunder og deres polske udviklingsteams. Jeg har arbejdet som softwareudvikler i mange år, og har derfor en solid baggrundsforståelse for IT og softwareudvikling.”
Stor talentpool i Polen
Polen er rangeret blandt lande i Europa med de største IT talentpools. Interessen for softwareudvikling blandt befolkningen er stigende, da der årligt færdiguddannes 15.000 udviklere på universiteterne. 80.000 universitets-studerende er samtidig på skolebænken med en vision om at arbejde i IT-branchen. Det antages, at det polske IT-marked vokser med en årlig stigning på 5-10%.
Warszawa er meget populær blandt de polske softwareudviklerne, idet 22% af udviklerne er bosat i hovedstaden. Warszawa er samtidig lokation for Conscensias udviklingscenter, der har kontor i bygningen Q22 i centrum af hovedstaden.
Andre nyheder
IT-budget 2025: Er danske virksomheder klar til prisstigninger?
november 6, 2024
IT og forsvar event 4 og 7 oktober
oktober 11, 2024