Ny indsigt i vores arbejdsliv - vi ikke vidste vi ville få
1. juli 2020
Ligesom alle vores kunder og forretningsforbindelser, har vi i de seneste måneder haft et vigtigt mål: At arbejde og præstere som vi plejer, på trods af de nye omstændigheder. At arbejde og præstere som vi plejer var relativt enkel at definere: ”Bevar overblikket og ha’ styr på dine opgaver og deadlines”. Derefter begyndte vi at tænke: så længe vi kan opfylde denne mål, lad os undersøge, om vi kan blive mere produktive, end vi var i vores ”et skrivebord og en stol” arbejdsliv.
Kontoret, som en fælles arbejdsplads, var, er og vil forblive en stor del af vores arbejdsliv. Nu ser vi dog arbejdsdagen, ugen, måneden som bestående af forskellige typer opgaver, der hver især stiller forskellige krav til omgivelserne, og vi undersøger hvordan man ved en højere grad af fleksibilitet i forhold til kontor og arbejdsplads kan forbedre produktiviteten.
Generelt set, ser vi 3 forskellige scenarier; hver med deres individuelle behov.
Koncentrationskrævende opgaver
Den største øjenåbner er den positive indvirkning hjemmearbejde har haft på løsning af opgaver, der kræver dyb koncentration. Når koncentrationskrævende opgaver skal løses, hjælper det meget at være alene i sin egen boble uden afbrydelser. Så hvorfor ikke drage fordel af den mulighed, når behovet er der og produktiviteten endda øges?
War Room
Vi stifter alle bekendtskab med Black Friday-scenariet fra tid til anden. I stedet for åbne kontorlokaler, ønsker vi at bruge vores mødelokaler til at lade et team få ro fra omverdenen, så teamet kan fokusere og koncentrere sig sammen om det forestående event. Dette gælder naturligvis også for projekt, produkt og teamlanceringer. Denne arbejdsmåde ved specielle begivenheder kan være meget produktivt, når omgivelserne er optimale.
Dagligdagen
COVID-19 karantænen har tvunget os alle til at blive bedre til at prioritere. Dette har været en stor gevinst, ikke kun for produktiviteten, men også for den måde teamledere og teams opfatter og stoler på hinanden. Arbejde er arbejde, men vi er (for det meste) sociale individer. En mere fleksibel tilgang til brug af kontorer kan gavne holdånden. Det er naturligvis kunden, der planlægger og afgør, hvad der sker, hvor og hvornår. Men hvis vi kigger nuanceret på de opgaver, der skal varetages i løbet af en arbejdsdag, kan det måske vise sig at være fordelagtigt for produktiviteten at lade team medlemmerne selv bestemme deres arbejdslokation, selvfølgelig i overensstemmelse med kundens ønsker og behov.
Med den forudsætning, at vi altid opretholder vores overblik over opgaver og behov, og at en differentieret struktur ikke bliver en mangel på struktur, ser vi interessante og spændende muligheder i fremtiden.
Vi er ikke de eneste, der har gjort nye spændende opdagelser inden for vores måder at arbejde på, og derfor mener vi ikke, at vi blot skal vente på at få vores normale liv tilbage. Hvorfor ikke tilpasse os til vores nye arbejdsliv?
Andre nyheder
E-bog: Fremtidens forsvar
september 2, 2024
Olhas erfaringer fra 15 år i IT-branchen i Ukraine
august 23, 2024
14-års jubilæum med vores kunde Getinge
august 9, 2024