Fygi Technologies AS fører i kapløbetom digitalisering af detailhandel

9. marts 2022

Fygi Technologies AS er en norsk virksomhed, der står i spidsen af digitalisering af detailhandel. De tilbyder en innovativ og omfattende løsning til scan-pay-go-konceptet, hvor alle forudsætninger for både detailhandler og køber opfyldes.

I det andet halvår af 2021 valgte Fygi at indgå et partnerskab med Conscensia, som skulle hjælpe dem med den softwareudviklingskapacitet, Fygi havde brug for til at drive deres produktudvikling fremad. Efter etablering af et stabilt team, deler Kenneth Kristiansen, der er CTO hos Fygi, sine tanker om rejsen hidtil.

Hvorfor Warszawa

Kenneth Kristiansen fortæller, at rejsen tog afsæt i et problem, som alle norske softwarebaserede virksomheder har: ”Vi kunne ikke finde de rigtige mennesker. Vi er en dynamisk virksomhed med ambitioner, og vi er nødt til at skalere. De ressourcer, vi har brug for, er simpelthen ikke tilgængelige i Norge.”

“Nearshoring er én løsning, og den valgte vi. Vi kiggede mange landegrænser væk som Bangladesh, Indien og Pakistan, men i sidste ende slog vi os ned på Warszawa: på grund af logistikken, ingen sproglige og kulturelle barrierer og imponerende talentmasse.”

Rekruttering

Ifølge ham har Conscensias rekruttering af softwareudviklere indtil videre fungeret perfekt, hvortil han beretter: ”Polen er til en vis grad et brandvarmt marked, hvor rekruttering er vanskeligere, end det var for nogle år siden. Ikke desto mindre har Conscensia leveret på lovede leveringstider, og rekrutteringsteamet har gjort et stort stykke arbejde. De fleste af kandidaterne kunne have været ansat, men vi havde mulighed for at vælge de bedste af dem. Når jeg har brug for en ny stilling, er pipelinen fyldt meget hurtigt, og jeg får grundigt undersøgt kandidaterne, hvilket sparer mig en masse tid.”

Integration af nye medarbejdere

Holdet i Warszawa er allerede meget godt integreret, og Fygi betragter ikke udviklerene som et eksternt hold. ”Vi besøger hinanden regelmæssigt. Vi investerer gerne denne tid, så vores kolleger i Warszawa integreres i og forstår vores forretningsområde, vision og værdier lige så godt som vores kolleger her”, oplyser Kenneth Kristiansen.

Han tilføjer: ”I øjeblikket onboarder vi i Polen ved hjælp af Conscensias miljø og infrastruktur. Vi bringer derefter de nye kollegaer til Norge på korte besøg, hvor de bliver fortrolige med vores virksomhed, produkter og generelle udfordringer. For os er det yderst vigtigt at have dem på lige fod med de norske kolleger.”

Et hurtigt tilbageblik

Fygi mener, at udviklerne hidtil har været ekstremt dygtige, hvilket underbygges af, at Fygis backend udvikler, der er rekrutteret af Conscensia, lige er blevet forfremmet til tech lead for backend teamet. Kenneth Kristiansen understreger, at de ikke ønsker at spare penge. Han fortsætter:

“Hvad vi har brug for er udviklingskræfter og at vækste vores forretning. Selvom Polen er lidt dyrere end nogle andre destinationer, er denne destination valgt grundet størrelse og kvalitet af talentmasse. Det spiller derudover en stor rolle, at Polen er medlem af EU, hvortil der ingen problemer er med hensyn til GDPR, hvilket får os til at føle os meget mere sikre.”