Første team er på plads i Bukarest og flere nye ansigter er på vej til Conscensia i Rumænien
26. februar 2016
Conscensia kan med stolthed kigge tilbage på 2 måneder i Bukarest, som er gået med hastige skridt med ansættelsen af det første team, der arbejder for vores samarbejdspartner Lyngsoe Systems A/S.
Kontoret er ved at blive fyldt op med liv, i takt med at flere teams bliver etableret og vi er klar til at byde vores nye kollegaer velkommen.

HR Manager ansat
Efter blot to uger på lokationen kunne vi med glæde byde vores nye HR manager Ecaterina Garbriela Dan velkommen. Gabriela har stor erfaring med rekruttering af IT softwareudviklere i Rumænien, hvor hun har arbejdet med HR de seneste 15 år. Gabriela har fra første dag bidraget med stor ekspertise og været dybt involveret i vores første ansættelser.
Samarbejde med Lyngsoe Systems A/S resulterer i ansættelsen af det første team
Vores første udviklingsteam startede officielt op for vores samarbejdspartner Lyngsoe Systems d. 1. februar. Teamet bliver yderligere styrket i begyndelsen af marts, hvor tre kollegaer tiltræder.
Fra Conscensias side er vi glade for at have Mihai, Daniel, Gabriela, Dan-Stafan og Florin (som dog ikke er med på billedet) ansat og ser meget frem til det tætte samarbejde med Lyngsoe Systems A/S.

Next steps
I den første tid, har der været fokus på de interne processer, rekruttering og ansættelser. At komme på plads i et nyt kontor og i et nyt marked tager tid, og det vil i den kommende periode kræve ekstra opmærksomhed, hvilket de ansatte på Bukarest kontoret ser meget frem til.
Forude venter en interessant rekrutteringsopgave af et nyt team af softwareudviklere og opdatering af kontorets interne design. Vi glæder os til at berette om kontorets videre udvikling.
Andre nyheder
Conscensia Opens New IT Development Hub in Portugal
marts 27, 2023
e.stradis starter op med nyt udviklingsteam i Ukraine
marts 10, 2023
How Cultural Intelligence Helps Companies in a Post-Pandemic World
december 19, 2022